« Tilbage til bloggen
How to

How to... 3 genveje til et bedre mobilt arbejdsområde

Travel_Kit_featured

Mange folk har ikke nødvendigvis et fast arbejdsområde på den sædvanlige plads  kontoret. Flere og flere arbejder mobilt, og om det er på grund af ens stilling, en free-seating arbejdsplads eller fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, så er det en stigende tendens vi ser mere og mere i erhvervslivet.

Ligegyldigt hvor man sidder foran sin computer og arbejder, er det vigtigt at man overvejer om ens arbejdsstilling er god for én – det er altså ikke ligegyldigt hvordan man sidder. Det ene øjeblik sidder du måske i sofaen derhjemme, det andet øjeblik på en cafe og det tredje øjeblik i et mødelokale, og selvom arbejdsomgivelserne er blevet mindre vigtige for arbejdets kvalitet, er det ikke ensbetydende med, at din arbejdsstilling skal følge trop. Din krop vil formentlig sige fra på et tidspunkt,  hvis du ofte sidder krumbøjet over skærmen med spændte skuldre og vinklet håndled en hel dag. 

Det behøver altså ikke, at være en ergonomisk udfordring for os, at vi har skiftende arbejdsforhold. Der kan faktisk være rigtig mange fordele ved fleksibelt og mobilt arbejde, hvis bare man ved hvordan man skal gebærde sig. Nogle dage kan det godt være mere effektivt at arbejde hjemmefra i fred og ro, mens andre dage er det langt mere givende at være på kontoret, tæt på sine kollegaerNår vi så ind imellem arbejder hjemmefra, eller anden uvant arbejdsplads, kan der sagtens dukke mange udfordringer op. F.eks. er vi ofte vant til en vis kvalitetssikring af ergonomien på kontoret, som vi ikke nødvendigvis tager med os hjemMen der faktisk ligeså mange regler og restriktioner til din arbejdsstation derhjemme som til den på kontoret - hvis du arbejder hjemmefra mindst én dag om ugen vel og mærke

Læs mere på BFA’s hjemmeside her: BFA - Krop og Kontor

Så de dage hvor den mobile arbejdsplads enten er det bedste valg eller en decideret nødvendighed, skal man bare huske at overveje følgende tre simple ting:

 

En effektiv og ergonomisk mus

En traditionel computermus er aldrig særlig ergonomisk – uanset om du arbejdet på kontor, derhjemme eller et tredje sted. En centreret mus giver dig mulighed for, at arbejde i en mere afslappet og naturlig stilling, hvilket både kan forebygge og lindre eventuelle smerter og ubehag. Rullestaven i  en centreret computermus, gør det muligt for dig, at navigere rundt på skærmen gennem lette og ubesværede bevægelser. Den centrerede mus fås i en trådløs udgave, som er ideel til den mobile arbejdsstation, hvor den bare skal placeres foran dit tastatur og tændes. Så er du hurtigt klar til at arbejde ubesværet og effektivt, uanset arbejdsomgivelser.

 

At undgå krumninger i nakken

Arbejder du ofte på farten og bruger skærmen på din bærbare computer i stedet for en ekstern skærm, kan det være en rigtig god idé at få din bærbare computer op i højden, så du ikke skal sidde og krumme nakken for at kunne arbejde. Her kan et stativ, der får din bærbare computer op i højden være rigtig brugbart. Udover at sørge for den rette højde af din skærmplacering, kan du hermed også styre hvor langt skærmen står fra dit ansigt. Dette er med til at gøre din arbejdsstilling endnu mere ergonomisk, da du ikke længere skal lade skærmens afstand til dit ansigt styre af tastaturets placering.

 

Den rette vinkel

Med din bærbare computer placeret i et stativ, bliver det nu nødvendigt med et eksternt tastatur.  Dette betyder, at du nemt kan justere på tastaturets placering, så det står placeret i den rette afstand til din krop, så du ikke skal række ud efter det. Dette giver dig samtidig mulighed for, at vælge et tastatur der er en smule større end det på din bærbare, da et for småt tastatur kan give en unaturlig håndstilling. Tastaturet må dog heller ikke være for stort og tungt, da dette også kan give en anstrengt arbejdsstilling, samt – muligvis - forhindre dig i, at tage det med rundt. Tastaturet skal selvfølgelig være trådløst, for en hurtig og nem opstilling.

 

Med disse tre huskeråd i baggagen, er du godt på vej til en bedre arbejdsstilling uanset hvor du arbejder den enkelte dag. Er du interesseret i et lignende setup til dit mobile arbejdsområde, kan du faktisk prøve det gratis her og vurdere om det passer ind i din hverdag 

News

RollerMouse er som et Kinderæg for arkitekter

Insider

Hvordan går man fra Hollywood-produktion til hverdag?