Hvordan hænger arbejdsmiljø, arbejdsområde og arbejdsstation sammen - og hvorfor er alle dele vigtigt i arbejdet med et bedre arbejdsmiljø

Two coworkers sitting next to each other in front of a laptop

published

Det er efterhånden udbredt anerkendt, at der er en direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og produktiviteten på en arbejdsplads, så hvordan arbejder man med arbejdsmiljøet og hvordan har arbejdsredskaberne direkte betydning for arbejdsmiljøet i et kontormiljø?

Arbejdsmiljøet

Lad os starte med at se på hvad arbejdsmiljøet dækket over. Arbejdsmiljø er en bred beskrivelse af de fysiske og psykiske forhold på en arbejdsplads, altså forholdet til den øverste ledelse, den daglige ledelse, kollegaerne, de fysiske rammer i afdelingen og for den enkelte medarbejder og meget mere.

various offices in a big office building

Læs også: Improving health and wellbeing in the workplace

De fleste virksomheder er klar over vigtigheden af at arbejde med arbejdsmiljøet og har sat procedurer og processer op, der sikrer at man i tide opfanger uhensigtsmæssigheder i arbejdsmiljøet og kan skride til handling. Vælger man at nedprioritere arbejdet med arbejdsmiljøet risikerer man uhensigtsmæssig adfærd, dårlig produktivitet og i sidste ende øget sygefravær. Noget der hver dag koster virksomheder mange penge.

Læs også: Forebyg sygefravær i din virksomhed

Arbejdsområdet

Når man ser på arbejdsmiljøet, vil man uvægerligt også se på arbejdsområdet. Arbejdsområdet dækker over det område, hvor den enkelte medarbejder opholder sig. Er det eksempelvis en receptionist, vil det være området i og omkring receptionsskranken, for en salgsassistent vil det være skrivebordet, stolen og området umiddelbart omkring dette. For afdelingslederen kan det betyde hele vedkommendes kontor.

Uanset formen eller størrelsen på arbejdsområdet, er det som virksomhed nødvendigt at forholde sig til, hvordan man tilsikrer muligheden for en optimal indretning, så arbejdsmiljø og produktivitet får bedst mulige betingelser.

Når man forholder sig til sit/medarbejderens arbejdsområde, bør man også forholde sig til de medarbejdere, der arbejder remote. Det kan være konsulenter eller feltarbejdere, der til tider arbejder fra forskellige kontorer – et hjemmekontor, en kundes kontor eller et helt tredje sted. Som virksomhed kan det være svært at øge indflydelse på disse forhold, men man bør overveje i hvilken udstrækning, det er muligt.

Alt du har brug for at vide om arbejsdmiljø

Arbejdsstationen

Det sidste område jeg vil behandle i forbindelse med arbejdsmiljøet er arbejdsstationen. Det helt nære område, hvor den enkelte medarbejder udfører sit arbejde. For kontormedarbejderen er arbejdsstationen alt, hvad der findes på skrivebordet: computerskærm, belysning, telefon og andet udstyr, der benyttes for at udføre arbejdet.

Som virksomhed har man mulighed for at optimere betingelserne for produktivitet, ved at se på indretningen af arbejdsstationen. Der er i dag flere redskaber, der gentænker design og funktionalitet, så den enkelte medarbejder oplever et større overskud og derved produktivitet.

Læs også: Her får du 5 nyttige tips, der hjælper dig til en sundere og mere produktiv arbejdsdag.

Når det kommer til arbejdsstationen har man som virksomhed stor mulighed for indflydelse - også for remote workers. Uanset hvor dine medarbejdere arbejder fra, findes der i dag løsninger, det optimerer arbejdsstationen. Og det bør indgå i den plan man lægger for afdelingen og virksomheden i målet om et forbedret arbejdsmiljø og derved produktivitet for virksomheden.

Læs også: Optimer din arbejdsstation – også selvom du er remote worker uden fast arbejdsplads.

Hvis du har interesse i at forbedre arbejdsmiljøet i din virksomhed og i særdeleshed, hvis det drejer sig om arbejdsstationen, så anbefaler vi at du rådfører dig med uddannede arbejdspladsvurderingseksperter, der vil kunne evaluere og rådgive dig.