Hjemmearbejdsplads – her er reglerne, du skal have styr på

Home Office – All the regulations you need to know

published

Regler for dit hjemmekontor og skærmarbejde på hjemmekontoret er i de fleste tilfælde de samme som på din faste arbejdsplads. Det gælder hvis: 

Det betyder, at dit hjemmekontor skal indrettes som en helt almindelig kontorarbejdsplads, hvor du kan arbejde sikkert, sundt, effektivt og uforstyrret.

Kilde: Branchefællesskabet for arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration. 

Regler for hjemmekontoret: Inventar

Det er din arbejdsgiver, som skal sørge for, at du på dit hjemmekontor har det inventar - skærm, stol, bord, mus, tastatur og så videre – som du har brug for. Dit arbejde skal kunne udføres lige så godt på hjemmekontoret, som det kan på din faste kontorplads.  

At din arbejdsgiver har ansvaret, betyder selvfølgelige ikke, at du ikke selv må være opsøgende. De færreste arbejdsplads er endnu hjemmevante med at indrette hjemmekontorer, så du er sikkert velkommen til at komme med forslag eller ønsker til, hvad du gerne vil have på dit hjemmekontor.   

gratis guide til dit hjemmekontor


Ifølge Arbejdstilsynet hører nedenstående til en skærmarbejdsplads:  


  • Skærm, som kan justeres i lysstyrke, kontrast, vinkel og højde. 
  • Mus og tastatur, som fordrer hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. 
  • Arbejdsbord med lavreflekterende overflade, tilstrækkelig størrelse og mulighed for indstilling af højden. 
  • Arbejdsstol, som sikrer hensigtsmæssig arbejdsstilling.
  • Lys, som er tilpasset den ansattes syn, ikke blænder eller reflekteres i skærmen. Vinduer skal desuden kunne afskærmes. 

Tips til et godt og behageligt hjemmekontor:  

  • Sørg selvfølgelig for at møblerne er i orden. Mange arbejder ved spisebordet, hvilket kan være okay, hvis der er plads nok til dig og alt dit udstyr, og du samtidig har plads til benene under bordet.  
  • Har du ikke et hæve-/sænkebord kan du fx sætte din bærbare pc på nogle bøger, et strygebræt eller en laptop stand i perioder i løbet af dagen, så du kan komme op og stå.  
  • Det er en god idé med en stol, der kan indstilles til flere positioner. Hvis ikke, du har sådan en, så er nøgleordet stadigvæk variation, og du bør derfor skifte stol i løbet af dagen.
  • Du skal have noget godt lys at arbejde ved – særligt dagslys er vigtigt, men det må ikke blænde. Invester også i en god skrivebordslampe evt. en som har lysdæmper.
  • Sørg for at lufte ud i løbet af dagen, så der er masser af ilt i dit hjemmekontor.
  • Et eksternt tastatur og en ekstern mus er ikke til at komme udenom, hvis du skal have et godt ergonomisk set up på hjemmekontoret. Det sikrer, at du kan få skærmen (din laptop) højt op, uden at skulle løfte armene uhensigtsmæssigt væk fra den støttende bordplade for at skrive.
  • Som et kirsebær på toppen af en ergonomisk hjemmearbejdsplads, kan du overveje en centreret mus. Denne vil aflaste din vanlige ”musearm”, fordi den gør det muligt for dig at bruge begge hænder foran kroppen.

En RollerMouseRed fås også i en wireless version, så den er nem at fragte til og fra kontoret.

Datasikkerhed på hjemmekontoret

På din faste arbejdsplads er der helt sikkert et helt fast set up i forhold til sikkerhed. Sådan er det højest sandsynlig ikke hjemme hos dig selv - måske er dit virusprogram ikke helt så sejt, som på kontoret, måske er du ikke helt så stringent, når det kommer til at låse skærmen, når du forlader den får at gå til frokost i dit eget køkken, som du er, når du går til frokost i kantinen.  

Men det bør du faktisk være. Tag dine rutiner fra kontoret med til hjemmekontoret, så er du sikker på, at du har styr på din del. Og sørg derudover for, at I på din arbejdsplads får taget en snak om IT-sikkerhed, lagring og opbevaring på hjemmekontoret og familiens brug af arbejdscomputeren.


Må min familie bruge min arbejdscomputer? 

Har din søn opdaget, at din nye arbejdscomputer er meget hurtigere end den aflagte, som han har arvet fra faster Karen? Det har han nok, og hvis ikke, så gør han det garanteret så snart du efterlader den ulåst i mere end tre minutter.  

Men må han bruge den?

Privat brug af din arbejdscomputer- fx til spil og internet-surfing - kan øge risikoen for bl.a. virusangreb, og derfor bør privat brug være en del af den snak, som vi tidligere i denne artikel opfordrede til, at ansatte og arbejdsgiver tager i forbindelse med datasikkerhed og hjemmearbejde.   

Arbejdsmiljøweb.dk foreslår at I sætter følgende punkter på dagsordenen til jeres datasikkershedssnak:  

  • Om medarbejderen må installere og bruge privat e-mail. 
  • Om medarbejderen må anvende udstyret til privat brug af internet. 
  • Om medarbejderen må anvende udstyret til f.eks. private breve, festsange osv. 
  • Om adgangen til computeren er begrænset til medarbejderen, eller om hele familien må bruge udstyret. 
  • Om der må installeres nye programmer og spil på computeren.
  • Ansvaret for evt. fejl eller uheld som følge af privat brug af computeren. 

Regler for hjemmekontoret: Fradrag og forsikring

Det er ikke kun i forhold til indretning, ergonomi og sikkerhed, at der gælder regler for hjemmekontoret, som du skal kende til. Skattefar og forsikringsselskaberne har også lidt, de vil have sagt.

Hjemmekontor: Skat og fradrag

Der er ikke et regelsæt, som lægger det 100% fast, hvordan du kan få fradrag for dit hjemmekontor. Der er retningslinjer, og de retningslinjer kan tolkes forskelligt fra skattemedarbejder til skattemedarbejder.  

Grundlæggende er der dog en række ting, som dit hjemmekontor skal leve op til, hvis du skal gøre dig nogen forhåbning om at få fradrag for hjemmekontoret.  

  1. Det skal være adskilt fra resten af dit hjem, i den forstand at det ikke bruges til private formål. Og det må meget gerne have en separat indgang, fx fra gaden.

  2. Dit hjemmekontor bliver brugt indenfor (din) normale arbejdstid og - hvis du vil være på den sikre side - også helst mellem 5 og 8 timer pr arbejdsdag. 

Kilde: Dania Regnskab og Beierholm

Lejer eller ejer?

Der er forskel på, hvad du kan få fradrag for alt afhængig af, om du lejer eller ejer din bolig.
Som lejer vil du typisk kunne få fradrag for:

  • Husleje 
  • El
  • Varme
  • (og Vand, hvis det anvendes i direkte forbindelse med virksomheden).

Hvor meget du kan trække fra i forhold til hvert punkt afhænger af overfladeareal, altså hvor stor en del af arealet dit hjemmekontor udgør af dit samlede boligareal.  

Også som ejer af boligen er størrelsen af dit mulige fradrag afhængig af, hvor stor en del af dit samlede boligareal dit kontor udgør.  

Er dit hjem 150 kvadratmeter, og dit kontor 15 kvadratmeter, så kan du trække 10 procent fra på dine udgifter til: 

  • Varme 
  • Forbrugsregninger (forsikring, rengøring mv.) 
  • Vedligeholdelse (maling, reparationer mv.) 
  • Ejendomsskat 
  • Ejendomsværdiskat
  • Vand 

    Du kan desuden også få et forholdsmæssigt nedslag i din ejendomsværdiskat, hvis du opfylder kravene for hjemmekontor og fradrag.

    Forsikring og hjemmekontoret 

    Som udgangspunkt gælder det, at det du har købt til din virksomhed og trukket fra i skat, eller det din virksomhed har købt til dit hjemmekontor, ikke er dækket af din indboforsikring.

    I de tilfælde er det din virksomheds forsikring, som skal dække, hvis du fx spilder kaffe i computeren eller din skærm bliver stjålet.   

    Ejer du selv dit udstyr eller er du virksomhedsejer med hjemmekontor kan du udvide din indboforsikring, så dit kontorudstyr også er dækket.

    Arbejdsskade på hjemmekontoret 

    Selvom du arbejder hjemme, er det stadig din arbejdsgiver, som har ansvaret, hvis du pådrager dig en arbejdsskade på hjemmekontoret.  

    Skaden skal selvfølgelig være sket i forbindelse med dit arbejde - fx en belastningsskade ved brug af en ergonomisk uhensigtsmæssig mus - og ikke være opstået i din pause, hvor du lige ville lave en hurtigt omgang cross fit på terrassen og i den forbindelse forstuvede din ankel.   

    Med det sagt bør det i endnu højere grad være i arbejdsgiverens interesse at udstyre dit hjemmekontor ergonomiske korrekt, så der ikke opstår skader på grund af uhensigtsmæssig indretning.  

    Kilde: Ravn & Olsen Advokater