« Tilbage til bloggen
Insider

Ergonomiens Anatomi

Building blocks

Du kender selvklart til begrebet, ergonomi. Du ved, at det er noget, der skal tages højde for på din arbejdsplads og også helst i dit eget hjem, men hvad ligger der egentlig bag denne videnskab, og hvornår begyndte vi at bekymre os om god ergonomi og hvorfor?

Ergonomiens ophav

Ergonomi er en græsk neologisme, som består af ”ergon”, som betyder arbejde samt ”nomos”, der betyder love. Ordets oprindelse kan dateres tilbage til 1857, hvor det første gang blev anvendt af den polske videnskabsmand, Wojciech Jastrzębowski.

I bredeste forstand har ergonomi altså noget med hele arbejdspladsens indretning at gøre. Det være sig både det fysiske miljø, såsom stol, bord og skærm, samt psykiske miljø. Discipliner som anatomi, fysiologi, sociologi og organisationslære ligger alle til grund for opfindelse af begrebet ergonomi.

Overordnet handler det om, at mennesker og de fysiske elementer skal spille sammen på bedste vis. For vi har netop behov for mange fysiske arbejdsredskaber og får i den sammenhæng flere og flere hjælpemidler. Sådan har det ikke altid været, og det var også først med industrialiseringen, hvor der blev stillet krav til en højere produktivitet, at man også begyndte at kigge på ergonomi. I 1950’erne kæmpede danske massøser f.eks. for at indføre den såkaldte erhvervsgymnastik i arbejdstiden som en del af forebyggelse af arbejdsskader efter nedslidende og gentagende arbejdsprocesser. Det var dog først i 1960’erne, at arbejdsmiljø for alvor kom på dagsorden i Skandinavien. I starten var det med henblik på mere varieret arbejde på fabrikken, men i og med arbejdet er flyttet mere ind foran skærmen, er ergonomi således også.

Læs mere om samspillet af arbejdsmiljø, arbejdsområde og arbejdsstation

Et internationalt perspektiv

Både forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede lidelser definerer ergonomi, men det er vidt forskelligt, hvor langt de europæiske lande er med ergonomi samt hjælpemidler på arbejdspladsen.

I Norden er man langt med hensyn til ergonomi, og man har længe sat ind før uheldet er ude. Særligt har man indset, at arbejdsskader er svære at behandle, og forebyggelse er derfor yderst vigtigt. Af den grund gennemfører man årlige APV’er og har sikkerhedsrepræsentanter blandt medarbejderne.

Tilbage til nutiden

”Moderne Ergonomi” er en gren af videnskab, der studerer hvordan kroppen fungerer og forsøger at tilpasse arbejdspladsens miljø omkring kroppens naturlige menneskelige bevægelser. Det omvendte hvor kroppen må tilpasse sig arbejdsmiljøet og dets indretning, er altså blevet en forældet tilgang til ergonomi. Moderne Ergonomi startede i midten af 1970’erne og påvirker stadig den dag i dag, design og produktion af møbler. Især kontormøbler bærer præg af ergonomiens stigende fokus i samfundet. Teknologiens hastige udvikling har også en stor indvirkning på Moderne Ergonomi, og gør det nemmere for virksomhederne at imødekomme de ansattes behov.

Afhængigt af hvilken branche du arbejder i, kan begrebet ergonomi opfattes meget forskelligt; arbejder du på kontor og med pc, vejer indretningen af din kontorplads samt møblerne tungest. Dette gælder også for ansatte i sundheds- og undervisningssektoren, som også i dag arbejder overvejende stillesiddende foran en skærm. Er der derimod tale om mere fysisk arbejde på fabrik eller hårdere udendørs arbejde, er der fokus på varierende arbejdsstillinger og rigtige løft samt deslige hjælperedskaber.

Læs mere om ergonomi i forskellige brancher her

Uanset branche er slutresultatet en gladere og sundere medarbejder, hvilket fører til mere produktivitet og færre sundhedsomkostninger for virksomhederne.

Mini ergonomi-leksikon:

MSD: Musculoskeletal disorder (muskel- og knoglelidelser)

RSI: Repetitive Strain Injuries (belastningsskader)

Profylaktisk ergonomisk arbejde = forebyggende ergonomisk arbejde

EGA = Ensidigt Gentaget Arbejde

BST = Bedriftsundhedstjenesten

 

News

Snurren i fingrene og håndsmerter? Du kan lide af karpaltunnelsyndrom

Insider

Vertikale mus: Et anderledes greb, samme kropsholdning.