« Tilbage til bloggen
Arbejdsmiljø

Ergonomi på kontoret: Sådan sætter du det på dagsordenen

Ergonomi på kontoret: Sådan sætter du det på dagsordenen

Det skal ikke gøre ondt, før det bliver godt. Faktisk er det bedst, at få sat ergonomi på dagsordenen inden problemerne opstår. For rigtige arbejdsstillinger og rigtigt udstyr er ikke kun vigtigt, når du skal løfte tunge ting - de er lige så vigtige, når du har stillesiddende arbejde.

Ergonomi er måske ikke det mest cool emne, du nogensinde er støt på. Måske fordi det lidt kan give mindelser om alle de gange din mor har sagt til dig, at du skal sidde ordentligt, rette ryggen og løbe ud og lege i stedet for at sidde ved computeren. For instinktivt har man bare ikke lyst til at give sin mor ret.

Men hun havde ret. Og af den - og en række flere årsager - skal du sætte ergonomi på dagsordenen på kontoret.

Læs også: Forebyg smerter i håndled ved kontorarbejde

Ergonomi på kontoret er et fælles projekt

Ergonomi på kontoret skal være et fælles projekt for hele arbejdspladsen. Alle skal være en del af det, så ingen føler, at bliver tvunget til at gøre noget, de ikke gider - som dengang din mor syntes du skulle ud og røre dig i stedet for at hænge foran computeren.

Derfor skal I snakke om det i fællesskab, og få italesat hvilke fordele, der er ved det.

Dine kolleger har uden tvivl forskellige opfattelser af ergonomi, som oftest er baseret på, hvordan de selv har det. Der er dem, der aldrig rigtig oplever smerter, og så er der dem, der allerede har gener. Og så er der alle dem, der har smerter, men som ikke rigtig lægger mærke til det, fordi det er blevet en normal for dem.

Selvom det kan virke som om, at smerter er den enkeltes problem, så kan det hurtigt blive et fælles problem. Dårlig ergonomi kan give højere sygefravær, og det påvirker jo kollegerne, der så kan ende med at få flere opgaver hen på deres skrivebord.

Læs også: Alt du skal vide om arbejdsmiljø

God ergonomi på kontoret er også god ledelse

Ledelsen skal selvfølgelig også være med. Hvis ikke det er dem, der tager initiativ til at forbedre jeres ergonomi på kontoret, så handler det højst sandsynligt om, at de ikke er klar over, hvilken gevinst det vil være for hele virksomheden.

Ligesom de nok heller ikke er klar over, hvor mange, der har smerter på grund af kontorarbejde.

Vidste du:
Muskelsmerter opleves af hele 54% af kontorarbejdere.
Kilde: SINTEF-rapport og Nordisk undersøgelse med 4000 respondenter.

Et godt sted at starte er at få afdækket hvor stort et problem, der er på din arbejdsplads. Sammen med din leder og arbejdsmiljørepræsentant kan I få udarbejdet en APV eller en trivselsmåling, der kan kortlægge problemet.

Når I ved, hvor mange der påvirket nu, ved I også mere, hvordan der bedst sættes ind. For god ergonomi er flere ting end bare den rigtige kontorstol.

New call-to-action

Bryd de dårlige vaner

Udover at have de rette fysiske rammer for at udføre kontorarbejdet, som stol, bord, tastatur, mus og skærm, så skal der også indføres gode vaner på arbejdspladsen.

Alt for mange sidder foran computeren hele dagen - og måske endda også spiser deres frokost der. Det giver ikke den variation og bevægelse, der er vigtig.

I fællesskab med ledelsen skal I finde ud af, hvordan I kan bryde de dårlige vaner, så I får rørt jer mere i løbet af dagen.

Læs også: Undgå skader og spar penge: effekten af en ergonomisk korrekt arbejdsstation

Måske kan nogle møder være gående eller stående (udenfor, hvis vejret er godt). Måske kan I lave fælles udstrækning på kontoret. Måske har du og dine kolleger det i virkeligheden bedst med at stå op og gå lidt rundt, når du taler i telefon - og derfor kunne det være en idé at ledelsen etablerer et “Telefonmøde-rum”, hvor man kan gå hen og tale, så man ikke forstyrrer sine kolleger imens.

De små ting, du selv kan gøre for at få god ergonomi på kontoret:

  • Rejs dig fra computeren og gå hen og tal med dine kolleger i stedet for at sende en mail.
  • Hent selv din kaffe, eller gå med kollegaen, i stedet for at de tager med til dig.
  • Skemalæg dine pauser, så du husker at holde dem - og aftal evt. at gøre det sammen med din kollega.
  • Gå altid til frokost og lad være med at spise foran computeren mens du arbejder.
  • Tal åbent med dine kolleger, hvis du har gener. Det er ikke et tabu at have ondt i nakken eller skuldrene - og det skal ikke være normalen.

 

Ergonomi

Sammenhængen mellem sygefravær og ergonomi

Ergonomi

Vil du reducere sygefravær - her er fem tip

Ergonomi

5 tips til at sænke sygefravær med god ergonomi